Sangmaskinen er resultatet af en hobby, der startede for mange, mange år siden.
Vi oplevede glæden ved, at der til private fester blev jublet over en personlig festsang forfattet til lejligheden. Efterhånden rygtedes det jo, hvem der havde forfattet festsangen, og så er det bare gået slag i slag lige siden.
Det er blevet til adskillige personlige festsange gennem årene.
Der er ikke tale om en foreteelse, som vi skal tjene penge på. Nej, vi gør det ene og alene, fordi vi synes, det er sjovt. Og så længe vi synes det - ja, så bliver vi ved.
Vi har forfattet festsange til folk, som vi endog hverken kender eller har mødt. Men fælles for dem alle er, at de har været glade for festsangene. Og det har naturligvis også glædet os!
Metoden - ja, vi får nogle stikord fra rekvirenten, og ud fra disse bliver festsangen forfattet. Så enkelt er det!
Finn skriver festsangen, og "kæresten" (Gyda, ægtefælle gennem mere end 45 år) læser korrektur. Det er vores erfaring, at der på den måde skabes et godt slutprodukt.
Desværre er Gyda nu afgået ved døden, så Finn må klare det selv. Gyda - tak for hjælpen gennem alle årene.