"Med lov skal land bygges" - Egnsspil 1988
I anledning af 200-året for Stavnsbåndets ophævelse opførte dilettanter fra Vallø Kommune egnsspillet i Vallø Slotspark Sankt Hans Aften i 1988.
Egnsspillet blev første gang opført i 1938 - d.v.s. i anledning af 150-året for Stavnsbåndets ophævelse.
Egnsspillet er skrevet af sognepræst H.P. Hansen-Lavind, Enderslev. Ved et tilfælde så manuskriptet atter dagens lys 50 år senere og blev fundet egnet til genopførelse.
I skrivende stund - d.v.s. 25 år efter genopførelsen - synes vi, det kunne være interessant at publicere historien bag egnsspillet i form af det skrevne program og ikke mindst et par videosekvenser fra opførelsen i Vallø Slotspark. Rollelisten med de medvirkende i Egnsspillet er også tilgængelig.
Hele forestillingen har vi overført fra det oprindelige VHS-bånd til en færdig DVD i den kvalitet, som det nu har været muligt så mange år efter. Er du interesseret, så er du velkommen til at kontakte os.
Læs programmet (der også fortæller historien bag egnsspillet)
Se rollelisten (herunder også beskrivelse af spillets 4 optrin - eller "akter", som vi nok ville kalde det i dag)
Se de 4 videosekvenser fra spillet (hver sekvens er på 5 - 7 minutter)